Vejrmølle
Embedded Files
Vejrmølle.mp4Vejrmølle
Beskrivelse
En vejrmølle - også kaldet møllevending - er et af de få måttespring, som mange elever kan lære at udføre selv og som også kan udføres i skolegården og hjemme i haven, uden det er forbundet med risiko. Der findes forskellige variationer af vejrmøllen, som handler om, hvordan kroppen vender, når man begynder og afslutter vejrmøllen. I nedenstående klip vises en vejrmølle med orientering fremad i springretningen både i begyndelsen og i afslutningen af vejrmøllen.
Bevægelse
Fra stående (eller efter et tilløb) udfører man et forhop, hvor man sætter afsætsbenet langt frem og søger fremad med armene og begynder en rotation omkring kroppens længdegående akse
Hænderne sættes i måtten en ad gangen og på en linje i forlængelse af fødderne, og man svinger bagerste ben og udfører et kraftig afsæt med forreste
Man fastholder en stor spredning af benene gennem hele øvelsen, og svingbenet fortsætter således sin aktive bevægelse gennem lodret og videre til gulvet på den anden side af hænderne. Herfra presser man kroppen aktivt op med armene, som forbliver parallelle og i forlængelse af kroppen
Typiske problemer
Eleven har svært ved at finde rytmen i vejrmøllen og lander med samlede ben eller fører afsætsbenet ind bag svingbenet i landingen
Feedback:
Udfør vejrmøllen, imens du holder en rytme: hånd - hånd - fod - fod
Stræk begge ben hele vejen gennem vejrmøllen
Øv vejrmøllen over et lavt redskab, hvor du fokuserer på landingen - dvs. at lande først på det ene ben og derefter på det andet - og i balance
Eleven mangler overskud i afslutningen af vejrmøllen og har svært ved at få løftet krop og arme op i den sidste del af vejrmøllen
Feedback:
Forsøg, at opnå fart allerede fra begyndelsen ved at søge langt frem med afsætsben og med arme
Tænk på, at placere hænder og fødder på en linje. Det giver den bedste mulighed for, at du kan trykke fra med armene på gulvet
Sørg for at begge ben er aktive gennem hele øvelsen. Fokuser evt. på et ben ad gangen for at mærke om et ben er passivt undervejs
Vejrmøllen er skæv
Feedback:
Undgå, at dreje kroppen for tidligt om den længdegående akse. I forhoppet, og når du efterfølgende søger fremad, skal du fastholde orientering i springretningen
Tænk på, at placere hænder og fødder på en linje
Tænk på, at holde hovedet mellem armene og spænde musklerne omkring kropsstammen
Forudsætninger
For at kunne arbejde med vejrmølle skal man kunne spænde musklerne omkring kropsstammen og kunne bære sin egen vægt på armene. Se Kap. 5: Kropsspænding for forskellige øvelser, der træner musklerne omkring kropsstammen, og se Kap 5. Basis: Vægt på armene/armafsæt for øvelser, der træner armene. Mange af dyregangarterne vil også være oplagte øvelser, når det handler om at træne væsentlige forudsætninger for bl.a. vejrmølle. Se Kap. 5: Dyregangarter.
Udover at man skal kunne spænde kroppen og bære sin egen vægt på armene, stiller vejrmøllen i særlig grad krav til koodinationsevnen (rytme, balance, rumorientering m.m.), som man naturligvis kan træne blot ved at øve vejrmøllen mange gange, men som man også kan træne ved mange af øvelserne under basis.
Modtagning
Vejrmøllen kan ved de fleste øvelser udføres uden modtagning, men modtagning kan også give mulighed for, at springeren kan udføre vejrmøllen langsomt og dermed lettere kan fokusere på bestemte elementer undervejs.
I enkelte øvelser, hvor man fx bruger en skråtstillet springopstilling, kan modtageren støtte og sørge for, at springeren ikke falder ned fra opstillingen.
Modtagning af vejrmølle.mp4Modtagning af vejrmølle
Beskrivelse
Modtagning af vejrmøllen foregår på rygsiden af springeren. Modtageren skal tidligt i springet have fat omkring hoften og støtte bevægelsen gennem håndstand. Hvis hverken modtager eller springer har meget erfaring med øvelsen, kan modtageren tage fat med krydsede arme allerede inden øvelsen begynder og følge øvelsen helt til slut.
I nedenstående klip vises to øvelser med modtagning, men med to forskellige greb omkring hoften. I den første øvelse støtter modtageren kun i bevægelsen omkring lodret position, og i den sidste øvelse begynder modtageren sit greb med krydsede arme og følger springet i den sidste del af vejrmøllen. Det sidste greb giver bedre mulighed for at hjælpe springeren med at løfte kroppen op i sidste del af vejrmøllen.
Øvelser
Man øver vejrmøllen i sin helhed fra begyndelsen, men det er nødvendigt at gøre springet enkelt og finde opstillinger, der kan gøre det lettere at udføre vejrmøllen. Det handler i første omgang om, at springeren skal finde rytmen for hænder og fødder. De første videoklip viser eksempler på øvelser, der sætter fokus på rytmen.
Gorillamølle i lille cirkel.mp4Gorillamølle i lille cirkel
Beskrivelse
I øvelsen handler det om at udføre en lille "gorilladans" omkring et tøndebånd, hvor man fokuserer på at holde en rytme: hånd - hånd - fod - fod - hånd - hånd - fod - fod osv. Det er ikke vigtigt, at arme og ben er strakte. Når man har forsøgt dansen den ene vej om tøndebåndet, prøver man den anden og finder derved ud af, hvilken vej, der er nemmest.
Vejrmølle i stor cirkel.mp4Vejrmølle i stor cirkel
Beskrivelse
Efterhånden som rytmen i "gorilladansen" kommer til at fungere, kan man gradvist gøre cirklen større og begynde at strække benene - for til sidst at udføre vejrmøllen på en linje.
Vejrmølle over redskaber.mp4Vejrmølle over redskaber
Beskrivelse
I øvelsen, hvor vejrmøllen udføres over en bænk, stålplint, skumplint eller lignende, øver man ligeledes rytmen, men også benafsættet, som - særligt når man begynder at tilstræbe at få benene gennem lodret - her skal være kraftigere. Opstillingen gør det vanskeligere at få benene igennem lodret, end hvis man øver vejrmøllen på fx en rullemåtte, men den gør det samtidig lettere i første og sidste del af vejrmøllen, da man ikke skal række så langt ned og lettere kan få kroppen op i afslutningen.
Vejrmølle nedad skråtstillet springopstilling.mp4Vejrmølle nedad skråtstillet springopstilling
Beskrivelse
Den skråtstillede springopstilling giver fart i vejrmøllen og øger dermed bevægelsesmængden (Bevægelsesmængde (også kaldet impuls) = masse x hastighed. Jo større krop og/eller jo højere hastighed, jo større er bevægelsesmængden. Det betyder bl.a., at man kan skabe en stor bevægelsesmængde, hvis man kan løbe hurtigt (særligt hvis man samtidig er stor), og at der kan opstå en stor belastning af led og muskler i forbindelse med landinger, hvor bevægelsesmængden skal absorberes, hvis eleven er tung og/eller springer ned fra stor højde.).
Vejrmølle nedad trappe.mp4Vejrmølle nedad trappe
Beskrivelse
Øvelsen, hvor man udfører vejrmøllen ned fra stålplintene, giver god mulighed for at fokusere på bestemte dele af springet - fx bevægelsen gennem lodret, placering af hænder og fødder på en linje eller indadrotationen af den ene arm, som det også ses i øvelsen herunder.
Fokus på hændernes placering.mp4Fokus på hændernes placering
Beskrivelse
I den viste øvelse fokuserer man på at placere hænderne på en linje og samtidig på at rotere armen, der er længst fremme, indad. Ved at dreje armen og lade fingrene pege skråt tilbage imod springretningen, får man en god mulighed for at skubbe fra med armen og hånden, og håndleddet belastes samtidig mindre, end hvis fingrene peger fremad.
Report abuse